Området
Området omkring La Londe les Maures byder på et utal af muligheder for afslapning på de fantastiske strande, masser af aktiviteter både på vand og land. Herunder blot nogle forslag til lidt af de ting, vi har værdsat, mens vi har nydt stedet. Har I specifikke ønsker eller spørgsmål hjælper vi naturligvis gerne.
Området byder på et utal af muligheder
Nedenstående er blot et lille udpluk af de mange muligheder, som vi har sat pris på. Vi står meget gerne til rådighed for idéer, tips og tricks ift. hvilke ønsker og behov som I har til ferien.
Aktiviteter
Fra vores feriehus er der kun 10 km til både offentlige og private betalingsstrande, så du kan nemt nyde solen og havet.
Kultur
Nyd en spektakulær udsigt over golfbanen Valcros og Middelhavet fra vores dejlige feriehus i Sydfrankring.
Mad og vin
Vores feriehus er perfekt placeret mellem de populære destinationer Tulon og Saint Tropez, så du kan nemt udforske det bedste af Sydfrankring.
Stor fælles pool
For bunden af trappen finder I det fælles klubhus samt den store pool, hvor den ene halvdel har en børnevenlig dybde. Poolen er åben hver dag fra 7 - 21 (første og sidste time er forbeholdt svømmere). Venligst læs og respekter de lokale regler inden I går ind i området. Man kan benytte de liggestole, der hører til poolen eller tage et tæppe med og lægge på plænen udenfor..
Maures bjergene
Hvis man følger vejen op ad bjerget, kommer man op til en grusvej/-sti på toppen. Herfra snor et utal af ruter sig ned gennem vinmarker eller over til Col de Babauo og videre rundt. Vi har tidligere haft et fysisk kort over ruterne, men er gået over til at planlægge online og bruge Maps til at sikre vi er on track.
Bjergtagende cykelture
Både på mountainbike, gravel eller racercykel er der fantastiske ruter - de lidt fladere langs kysten eller mere kuperet over de mange bjergpas. Det er forholdsvist let at cykle til de mange lokale strande. Der er cykelsti hele vejen til Bormes, Le Lavandou og Hyères, som er en dejlig måde at nyde og dufte Provence-landskabet.
Strandene
Den lokale strand l'Argentiere har både bred sandstrand i den ene ene. Hvis man går helt ned i bunden er der rig mulighed for at snorkle. Desuden kan man følge stien videre ind til de private strande. I den anden ende a l'Argentiere kan man finde skygge under de store træer eller tørre på den store græsplæne bag stranden.
Langs kysten ud mod Bormes les Mimosas ligger flere af de private strande, hvor man betaler for at komme ind. l'Estagnol er meget smuk og børnevenlig, da den ligger i en bugt og vandet er lavt de første mange meter. Her er der rig mulighed for at snorkle. Pellegrin-stranden er en del af Lèoube vinslottet. Dejlig strand og god restaurant, hvor frokosten kan indtages.
Valcros golfbane
Fra terrassen er der udsigt til nogle af hullerne på den lokale golfbane. Selve klubhuset ligger 3 km fra huset. Husk at bestille i god tid, hvis I ønsker at komme ud i sommersæsonen (der er varmt, så e tidlige tider er populære). Banen er rigtig flot og fin med korte, smalle huller, der bugter sig ind gennem bjergpassene.
Port de Miramar
Udover at kunne nyde en afkølende is eller et lækkert måltid mad i den lokale havn, byder den på et hav af aktiviteter.
- Tag færgen over til Porquerolles, lej en cykel og oplev øen
- Book en dykkertur. Området er fredet, så der er mange flotte fisk og natur at udforske under vandet
- Lej en båd og sejl selv over til Port Cros eller langs strandene og nyd det lækre, klare vand
De tre øer - Port Cros, Porquerolles og Levant
Ca. 10 km ud for kysten ligger de tre øer Île d’Or, der udgør kerneområdet i Parc National de Port-Cros. Området er fredet, hvilket betyder, at der er mange fisk og urørt natur på land og under havoverfladen. Det er derfor et fantastisk område til snorkling. Porquerolles er den største og den vestligste af de tre hovedøer i Îles d'Hyères. Den er omkring 7 kilometer lang og og 3 km bred, med fem små rækker af bakker. Sydkysten er med klipper, men på nordkysten ligger en havn og strandene Notre Dame, La Courtade, og Plage d'Argent. Hvis man ikke har mulighed eller lyst til selv at sejle afgår dagligt færger fra Port de Miramar.
Lokale markedet
I La Londe er der lokalt marked/torvedag hver søndag fra kl. 8 til ca. 12:30. Her kan købes et væld af lokaldyrket grøntsager, der smager af sol og sommer, der er et stort udvalg af oste, oliven, tapenader, frisk pasta og meget mere. Desuden et væld af boder med tøj, smykker og de klassiske Provence-duge.
De lokale lyserøde dråber
Området er spækket med lokale vinhuse og -slotte. Både Saint André Figuière og Chateau Maravenne, der ligger for foden af bjerget, hvor man kører op mod huset, laver dejlige rosévine og har lettilgængelige salgsbutikker. De holder åbent de fleste dage. På Pellegrin-stranden ligger det store vinslot Léoube med en større butik, restaurant og vinsmagninger. På La route des Borrels I finder på bagvejen op mod Pierrefeu over Pas du Cerf ligger vinhusene som perler på en snor fra første- til tredjeklassificering. Allierer jer med en ædru chauffør og afsted for at finde jeres yndlingshus. Der er rigeligt at smage sig igennem. Hold ligeledes øje med nogle af de lokale vinsmagningsture.